Tænk i helheder - ellers spares små leverandører væk

Offentlige indkøb er ikke en sentimental øvelse. Der er en stadigt mere skærpet og kølig bundlinjefokus, som er ganske sund, for i sidste ende gavner den alle med ondt i skatten.

Spørgsmålet er om toget er ved at køre for stærkt her 10 måneder efter kommunalreformen trådte i kraft?

Er der en sammenhæng mellem effektiviseringen i det kommunale-
og regionale landskab, og så den erhvervspolitik, som vi ønsker gennemført?

Noget tyder på, at svaret både er ja og nej.

Derfor skal der ikke gå for længe før der bliver manet til eftertanke, for der er to modstridende tendenser:

• I den globaliserede verden er statstilskud og udvidede hensyn til skrøbelige virksomheder for længst gået af mode. Med en arbejdsdeling, hvor hver anden videnskabelige artikel om nanoteknologi er skrevet af en kineser, så må vi omsider opgive ideen om, at kineserne syr vores skjorter – og vi bestemmer hvordan de skal se ud. Med de krav, som vores virksomheder skal leve op til, kan de lige så godt vænnes til den hårde, globaliserede verden hjemmefra. Vi skal ikke tage misforståede hensyn.
• Omvendt er det kommunale marked så stort, at det gør mulighederne for besparelser i de sammenlagte kommuner endnu større. Det vil i mange tilfælde netop udelukke de mindre, innovative iværksættervirksomheder, som vi skal sætte vores lid til fremover. 

Og det er ikke nemt at være blandt de små og mellemstore virksomheder (SMV´er) som skal sælge til sammenlagte kommuner, viser en artikel i dette nummer af Statsindkøb. Allerede for halvandet år siden gik Håndværksrådet derfor ud med 13 anbefalinger til, hvordan erhvervspolitikken med fokus på iværksætteri kunne blive integreret med især kommunernes indkøbspolitik. Og det står sløjt til i dag, viser de nedslående resultater.

 
I en anden artikel her i Statsindkøb må man så glædes over, at i tilfældet med den sammenlagte kommune Holbæk, så er der et potentiale på måske 100 millioner kroner i besparelser på et budget på én milliard kroner.

 
Kan det overhovedet lade sig gøre at tage hensyn til begge tendenser?

 
Ja, det kan det – men problemet er en gammeldags måde at tænke samfund og regering på.

 
Erhvervsministeriet skal lave erhvervstilskud og tænke erhvervspolitik.
Indenrigsministeriet skal lave kommunalpolitik. Og finansministeriet skal groft sagt mest se på bundlinje.

 
I den opbygning er det ikke nemt at lave helhedsplaner, der kan virke sammen til fælles bedste.

 
Den store opgave her snart et år efter kommunalreformen er netop at tænke langt mere i helheder. Ellers risikerer vi at spare et vækstlag af nye, innovative virksomheder væk, og så vil glæde over en bundlinje med mange besparelser hurtigt fordufte.