Snyd og bedrag

 
Denne leders overskrift klæder ikke ligefrem indkøbsbranchen.

Den er heldigvis heller ikke dækkende for, hvad der foregår, men overskriften påpeger et problem, som Statsindkøb tager op i dette nummer i en slags minitema i to artikler med modsatte fortegn.

• Smarte sælgere snyder og bedrager indkøbere i kommuner, regioner og staten. Millioner af kroner går i de forkerte lommer, når suspekte sælgere af alt fra fupannoncer, kladdehæfter, blækpatroner, lysstofrør, rengøringsmidler og kopimaskiner får held til at sælge til overpriser.
• Men omvendt snyder og bedrager kommuners, regioners og statens indkøbere også hæderligere leverandører, når de bevidst eller ubevist undlader at sætte indkøb i lovpligtige EU-udbud. Der snydes med op mod en femtedel af ordrerne. Milliarder ruller den forkerte vej uden kommunerne og regionerne rent faktisk kan straffes for at omgå reglerne.

Statsindkøbs gode nyheder er denne gang, at der bliver gjort noget ved begge problemer.
 

En af landets førende advokatkæder, Ret&Råd, går nu efter fupsælgere, som stadig spinder guld på bl.a. de kommunale kontorer. Det skal ske ved at samle en kritisk masse af sager også fra småtingsafdelingen, så de ellers så dyre retssager kan betale sig for kommuner og private, der bliver snydt af alt for smarte sælgere.

 
Den modsatte vej har der været et stort udredningsarbejde i gang i EU og i den hjemlige Konkurrencestyrelse om udbudsregler. Men på bundlinjen står stadig, at kommunerne og regionerne slipper gevaldigt billigt fra at snyde sig udenom udbud af opgaver. Det store smuthul kritiseres skarpt af Dansk Industri, men det må efter udredningsarbejdet og en forventelig lov i sommeren 2008 betragtes som tomme slag i en dyne: Det er endnu ikke lykkedes at overbevise ret mange om, at selvfølgelig skal det koste bødestraf at omgå udbudsregler.

 
Sagen er, at påbud og løftede pegefingre ikke har vist sig effektive nok, og desuden er der en indlysende, moralsk forpligtelse i samfundet til at straffe lovovertrædelser.

 
Det skal naturligvis også gælde offentlige institutioner.

 
Det kan virke modstridende, at Statsindkøb i forrige nummer på lederplads advarede mod en for ekstrem 0-fejlskultur i de offentlige indkøb – og at vi denne gang taler for sanktioner og retssager mod snyd og bedrag.

 
Kan sanktioner ikke også skabe utryghed? Ja og nej.

 
Det er sund fornuft og tryghedsskabende at sætte rammer for galskaben.
 

Det kan skabe mere tryghed for de ansatte at forvente klare sanktioner – uanset man kan frygte dem - frem for, at mere eller mindre tilfældige embedsmænd og politikere fastsætter straffe, ”næser”, fritstillinger, forflyttelser eller lignende med en ofte uigennemsigtig argumentation:

 
Den slags bidrager ikke til et nødvendigt vovemod – ikke at forveksle med overmod – til at få det nye kommunale og regionale landskab til at fungere.

 
Så længe der eksisterer snyd og bedrag i indkøbsbranchen bør man få det frem i lyset og forholde sig ansvarligt og konsekvent til det. Det er noget helt andet end en administrativ 0-fejlskultur.